3F’s bagland deltager aktivt i solidaritetsarbejdet med fagforeninger i andre lande.
Der findes 15 solidaritetsgrupper og desuden er afdelinger, grupper og brancheudvalg aktive på mange forskellige måder.
Solidaritetsgrupperne arbejder med at støtte udvikling og styrkelse af søsterorganisationerne i andre lande. Det sker gennem besøg, erfaringsudveksling og samarbejde om forskellige aktiviteter. Grupperne bidrager også til oplysning i Danmark.
Du kan blive aktiv i en eller flere af grupperne, eller selv tage initiativ til en ny gruppe. Du er velkommen til at kontakte 3F International for at høre om mulighederne for at blive aktiv.
Solidaritet over grænser
Er du ansat eller valgt i 3F - forbundshuset, afdelingerne, skolerne eller regional-kontorerne, kan du melde dig ind i Solidaritet over Grænser. Solidaritet over Grænser er en forening i 3F, som støtter fagbevægelsen internationalt.
Hvis du vil vide mere om Solidaritet over Grænser er du velkommen til at henvende dig til formanden.
Hvis du har kontakt til faglige organisationer i andre lande, der har brug for støtte, kan du også sende en ansøgning.
E-mail til formand Flemming Hansen: [email protected]